Give Uddannelsescenter

Dansk prøver PDF Print E-mail

Der afholdes afsluttende prøver to gange om året i maj/juni og november/december.

Tilmelding til prøven sker i henholdsvis marts og september. Selvstuderende skal selv sørge for tilmelding, men kan få hjælp til dette af en underviser.

Kursisten bestemmer selv, om undervisningen skal afsluttes med en prøve.
Bemærk, at der er kommet nye regler for dem, der ønsker dansk pas. Tidligere skulle man have Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3. Fra 1. januar 2006 er det kun bestået Prøve i Dansk 3, som giver mulighed for at søge dansk statsborgerskab.

Selvstuderende kan også tilmelde sig og aflægge en af de afsluttende prøver.

Modultest

De tre danskuddannelser er inddelt i seks moduler. Efter hvert modul skal du bestå en modultest for at komme videre til næste modul. Modultesten afprøver dine færdigheder i skrivning, læsning, lytning og mundtlig dansk.

Give Uddannelsescenter og Sprogskolen i Grindsted afholder løbende modultest. Du aflægger testen, så snart du og din lærer mener, du er klar til at kunne bestå. Det vil sige, at kursister på samme hold godt kan være på forskellige niveauer og aflægge modultest på forskellige tidspunkter.

Last Updated on Wednesday, 30 March 2011 10:52
 
You are here: