Give Uddannelsescenter

Ordblindeundervisning PDF Print E-mail

Om ordblindeundervisning
Ordblindeundervisning er for dig, der har svært ved at læse, stave og skrive. Vi tager udgangspunkt i dit nuværende niveau og tilrettelægger et forløb, der passer til dine behov.


Du får redskaber til, hvordan du bliver bedre til at læse og skrive, så du nemmere kan klare dig i hverdagen. Vi benytter særlige it-programmer, der gør undervisningen mere overskuelig og tilgængelig. Undervisning, der tager hensyn til dine skriftlige vanskeligheder.


Ordblindeundervisning er for voksne og foregår på små hold med 2-6 deltagere eller som eneundervisning. En undervisningsgang varer typisk 3 timer og kan tilrettelægges med 3 eller 6 timer pr. uge. Undervisningen foregår enten om dagen, eftermiddagen eller aftenen. På den måde har du mulighed for at passe dit job eller læse andre fag på VUC, mens du følger ordblindeundervisningen.

Vi samarbejder med en lang række virksomheder, så du ofte har mulighed for at deltage i undervisningen på din arbejdsplads eller et sted i dit nærområde. Tag fat i os, så finder vi det sted, der passer dig bedst.


Varighed
Du kan få op til 80 timers undervisning i ét forløb, som kan strække sig fra nogle uger op til et halvt år. Når det er afsluttet, vurderer vi, om du har brug for endnu et forløb. Der er ingen eksaminer i forløbet.

Optagelse
For at afgøre om du er ordblind og dermed gratis kan deltage i ordblindeundervisning, får du en læse-stavetest, der fastlægger dit niveau. Herefter tilrettelægger vi et forløb, der matcher dine behov og interesser.

Alderskrav

Du skal have afsluttet folkeskolens grunduddannelse for at få ordblindeundervisning, - og være over 16-17 år.


Kontakt Give Uddannelsescenter på 79 71 5000

eller

Ordblindeunderviser Hanne Jakobsen på 40 83 24 30 eller Sidsel Mørch Pedersen på 20 87 62 74

for at få en tid til test og samtale eller for yderligere information.

Måske er der også mulighed for at følge et forløb på din arbejdsplads. Det finder vi ud af, når du kontakter os.


Økonomi
Undervisningen er gratis.
Undervisningsmaterialer og hjælpemidler stilles gratis til rådighed.
Der er forskellige former for støttemuligheder, hvis du ønsker at følge uddannelsen i arbejdstiden. Læs mere om de forskellige støttemuligheder www.svu.dk 

 
You are here: